Tennis regler

Tennis er en sport fuld af traditioner, og dens regler har udviklet sig over årene for at skabe et spil, der er både fysisk og mentalt udfordrende. Den moderne form af spillet blev standardiseret i England i slutningen af det 19. århundrede, og i dag spilles det på alle niveauer, fra amatørmæssige hyggekampe til professionelle Grand Slam-turneringer.

For at forstå tennis dybere, skal man kende til de grundlæggende regler. Interessen for tennis reglerne er støt stigende i takt med Holger Runes succes – Følg Holger Runes næste kamp her

Banens størrelse og underlag

En tennisbane er rektangulær og måler 23,77 meter lang og 8,23 meter bred for singler. For double udvides bredden til 10,97 meter.

Banen er opdelt i to halvdele af et net, der hænger 91,4 cm over banen ved nettets sider og 0,914 meter i midten. Banen er yderligere opdelt i forskellige zoner til brug i spillet, inklusiv baselinjen og servicelinjen.

Der er tre hovedtyper af underlag for tennisbaner: græs, grus og hardcourt.

  • Græs: Det traditionelle Wimbledon-underlag. Det er et hurtigt underlag, der favoriserer spillere med en stærk serve og volley-spil på grund af den lave og hurtige opspring af bolden.
  • Grus: Et langsommere underlag, der ofte ses ved French Open. Grusbaner gør det sværere at skabe fart, og bolden får en højere bounce, hvilket favoriserer baselinespillere med god udholdenhed og taktisk snilde.
  • Hardcourt: Et alsidigt underlag, der bruges ved både US Open og Australian Open. Hardcourts er typisk hurtigere end grusbaner, men langsommere end græsbaner, og kan variere i fart afhængigt af, hvordan de er konstrueret.

Point, partier og sæt

I tennis scores pointene i en rækkefølge, der på overfladen kan virke uforståelig: 0 (kaldes “love”), 15, 30, 40 og spil.

Hvis begge spillere når 40, det såkaldte “deuce”, skal en spiller vinde to på hinanden følgende point for at vinde gamet. Et parti består af mindst fire point, og en spiller skal vinde med mindst to points forskel.

En kamp er opdelt i sæt. I herretennis, specielt ved Grand Slams, spilles der bedst af fem sæt, mens dametennis oftest spilles som bedst af tre sæt. For at vinde et sæt, skal en spiller vinde seks sæt og have mindst to partier mere end modstanderen. Hvis sættet når til 6-6, spilles der ofte en tiebreak for at afgøre sættet.

Tiebreak

En tiebreak er en særlig måde at afgøre et tennisset på, når scoren når 6-6 i games. Reglerne for tiebreak kan variere, men almindeligt bruges en form, hvor spillerne skifter service efter hver første point og derefter efter hver to point. Første spiller til at nå syv point vinder tiebreaket og sættet, forudsat at spilleren fører med mindst to point.

Tiebreaks tilføjer en ekstra spænding til matchen, da de ofte er meget nervepirrende og kan afgøre udfaldet af et tæt sæt.

Serven

Serven i tennis er kampens åbningsudspil og en af de vigtigste slag. Spilleren, der server (serveren), har to forsøg på at få bolden i spil. Den første serve skal være kraftfuld og præcis, forsøger at sætte modstanderen under pres fra starten. Hvis den første serve fejler, har serveren en anden chance med en anden serve. Den anden serve er ofte mere forsigtig for at undgå fejlen, der kaldes en “dobbelt fejl”, hvilket ville give modstanderen et point.

Serven skal lande diagonalt i den modsatte serviceboks, og fødderne må ikke berøre eller overskride baseline før bolden er slået. Serve kan vindes direkte, hvis modstanderen ikke returnerer serven – et “es” – eller kan sætte spilleren op til at dominere det efterfølgende spil.

Regler for Double

Double i tennis tilfører et ekstra taktisk lag til spillet og kræver et højt niveau af samarbejde og forståelse mellem partnere. En doublebane er bredere end en singlebane, som tidligere nævnt, og dette breddetillæg tillader et helt andet spil at udfolde sig. Reglerne for double indebærer særlige overvejelser, især når det kommer til serv og positionering.

Når et hold server, er det kun den spiller, der er tildelt serven for det pågældende parti, der må serve. Serveretten skifter mellem spillerne i holdet for hvert nyt parti.

Modstanderholdet vælger, hvilken spiller der skal modtage den første serve, og derefter skifter modtagelsen mellem modstanderne for hver serv i et parti. Serveren skal også skifte side af banen for hver point, de serverer, startende fra højre side, og skifter til venstre side efter hvert point.

Spillerne på det modtagende hold skal stå i modsatte serverbokse under serven og skifter også side efter hver point. Efter serven kan spillerne bevæge sig frit rundt på banen, men de vil ofte holde sig til en klassisk opstilling med en spiller ved nettet og en på baglinjen.

Hvad angår tiebreaks, gælder samme regler for double som for single. Det eneste tilføjelse er, at partnerne skal skifte til at slå serve, når det er deres holds tur til at serve, og rotationen af serven fortsætter som den blev etableret i begyndelsen af sættet.